Jeg var ved at installere et plugin i mit forum (SMF) hvor den skulle lave om i Modifications.english.php. Jeg skal så selv lave om i Modifications.danish-utf8.php, så jeg får sproget over så det bliver vist i mit forum og ikke bare tomme felter.
Jeg downloader begge filer med Filezilla og åbner dem med Notepad++, jeg kopiere ændringer fra Modifications.english.php over til Modifications.danish-utf8.php. Derefter ændrer jeg nogle af linierne så den viste tekst bliver oversat til dansk og derefter trykker jeg på gem. Jeg uploader Modifications.danish-utf8.php og går ind på min side, men kan se at ÆØÅ ikke bliver vist korrekt, men bare er et eller andet tegn, øv øv.
Jeg kigger lidt på nogle af de andre filer, for at se om der er noget jeg har lavet fejl eller noget jeg har glemt, men det hele ser ud som det skal, hmmm. Jeg surfer lidt rundt og da finder jeg løsningen på mit problem, dejligt.
Så fik jeg skiftet tema igen igen. Jeg har som længet kigget på dette tema, som er Blue Grace af Vladimir Prelovac. Men jeg har nu aldrig installeret det, fordi den er, som mange andre, på engelsk. – Efter noget tids surfen rundt på nettet faldt jeg over denne side http://wordpress.blogos.dk/ som er en super side omhandlende Wordpress. På siden fandt jeg så temaet Blue Grace på dansk . Jeg har lagt en kommentar på siden for at høre om der er et download link til deres child-version af temaet og jeg venter på et svar fra dem.
Jeg har fået installeret temaet både her på siden og på http://whsforum.dk, da jeg synes dette tema er kanon flot….
Så har jeg fået spillet lidt og er faktisk blevet level 8. Denne gang prøver jeg at nyde spillet noget mere og ikke bare styrte derud af og få så mange levels så hurtig som muligt. Lord of the Rings har et helt utroligt landskab, det er kanon flot, og områderne er godt lavet.
Jeg er begyndt på crafting og jeg har selvfølgelig valgt tailoring, så jeg kan lave armor til mig selv. Jeg synes crafting er kanon og det savnede jeg virkeligt i Warhammer Online, hvor der kun var 2 forskellige professions.
Her er et lille billede af mig og min nye robe
Jeg skrev i et tidligere indlæg at jeg ville prøve Aion, men det er nu ikke blevet til noget. I stedet for fik jeg lyst til at prøve Lord of the Rings Online igen, som har en smuk verden og man kan nemt solo i spillet. Jeg startede en ny char på serveren Laurelin (EN-RP), som jo egentlig er en roleplay server, men jeg synes bare generelt at der ikke er så mange “spammers” der.
Jeg valgte at starte en Lore-master, da jeg ikke har prøvet denne class endnu og da jeg næsten altid vælger en melee class, tror jeg at det kan være med til at jeg åbner øjnene for en ny dimension i genren mmorpg. Så jeg glæder mig til at komme i gang….
Så er Windows Home Server Forummet igang igen. Efter at have arbejdet på forsiden, som er i Wordpress og forummet som er SMF, er jeg endelig ved at have det færdige resultat. Brugerne er også ved at komme tilbage til siden, så der kan komme gang i forummet igen. Nu håber jeg bare på at google snart vil indeksere mine sider igen, så de dukker op når man søger på noget i forhold til WHS, men det skal jo nok komme engang.
Ellers tror jeg at der nok skal komme godt gang i forummet igen, så det der mangler nu er nogle til at lave artikler til forsiden. Så vi må se om der ikke er nogen der melder sig….
http://whsforum.dk eller klik direkte til forummet http://forum.whsforum.dk
Ja, jeg skrev godt nok for nogle dage siden, at jeg havde fundet det “perfekte” tema, men man har vel et standpunkt til man tager et nyt
. Jeg var inde og kigge på blogos.dk, der hvor jeg fandt mit gamle tema, helt tilfældigt så jeg lige dette tema og tænkte, det må jeg prøve og jeg må da indrømme, det har jeg ikke fortrudt.
Så nu er jeg i gang med at få google adsense til fungere på siden og diverse widgets. Det kan være lidt af et puslespil at få det hele til at se godt ud, men jeg synes da selv det er lykkes ok.
Nå, nu er tiden til at finde et nyt mmorpg. Det hele startede med Neverwinter Nights i år 2002 og jeg gik derefter over til World of Warcraft, som jeg spillede i et par år. Da jeg var blevet træt af det, fordi jeg ikke havde tid til raids, ventede jeg på et nyt spil, som så blev Lord of the Rings Online: Shadows of Angmar. Derefter prøvede jeg Age of Conan og Warhammer Online, men fælles for alle 3 er, at de ikke fanger mig i længden.
Nu er tiden til prøve et nyt mmorpg som jeg kan hygge mig med her i efteråret og vinter perioden og jeg har kigget lidt på Aion, som har fået nogle gode anmeldelser, så jeg tror jeg vil prøve den.
Jeg laver lige en sikkerhedspakke med gratis versioner, så alle kan surfe sikkert på www. Programmerne er udvalgt på baggrund af, tests, anmeldelser, bruger feedback og mine egne erfaringer.
Antivirus programmer:
Avast! Home Edition er et antivirusprogram som har det hele. Ud over virusser fanger den spyware og rootkits. Klik her
Antispyware programmer:
Spyware Terminator er et af de få gratis antispyware programmer, som har real-time protection. Hvis du ikke bruger et antivirus program som tjekker efter spyware, kan du bruge dette program til at gøre det. Der er et par ting du skal sige nej til under installeringen. Klik her
Windows Defender er næsten på højde med Spyware Terminator og den har også real-time protection.
Firewall:
Online Armor Free er nok den bedste gratis firewall, som man kan bruge hvis man vil have lidt mere kontrol over hvad der sker, end hvad Windows firewall kan give. Klik her
Scanner programmer: Disse programmer er kun til at scanne med og jo oftere du gør det, jo bedre.
a-squared Free. Klik her
Malwarebytes\’ Anti-Malware Free Version. Klik her
SUPERAntiSpyware Free Edition. Klik her
Oprydnings/reparer programmer:
CCleaner kan være lidt skrap, men ryder utrolig godt op. Klik her
Der vil løbende være opdateringer…
Så fik jeg endeligt WHS Forum op at køre igen. Det var blevet hacked og der var blevet implementeret noget phishing, der skulle stjæle nogle oplysninger, ikke ved mine brugere, men ved nogle andre. Jeg opdagede det, da jeg fik en mail fra et sikkerhedsfirma, rsa.com, om at de havde fået tilbagemelding på, at min side blev brugt til phishing.
Nå, jeg besluttede mig for at lavet et helt nyt layout og det blev i Wordpress jeg lavede forsiden i, hvor atiklerne skal være. Selve forummet er SMF, som er et rigtig godt gratis forum med en masse indstillings muligheder. Databasen fra det gamle forum kunne jeg konverter og i det nye, så det var bare dejligt. Det vare jo nok en del tid, inden jeg har fået 100% styr på det hele, men forummet kan nemt bruges til at skrive i, for det er bare selve layout jeg laver om.